For børn – er Aakirkeby Camping for børn?
Nærvær, mere opmærksomhed, sammen med familien, ren hygge og afslapning.
Aakirkeby Camping giver dig nærvær og mulighed for at være sammen med familie og venner.
Når du bor hos os håber vi, du vil mærke hvor dejligt det er at lave noget sammen med familie og venner på en rolig campingplads.
Vi er ikke en stor campingplads med legeland, underholdning eller svømmebassin. Vi er en lille og tryg campingplads hvor du finder et stort skakspil, minigolf og legeplads. Du kan også hjælpe familien med madlavningen i vort store køkken, hygge i fællesrummet eller spise is på terrassen.
Du kan tage familien med på gåtur i området. Bare 5 minutter fra campingpladsen kan du finde dinosaurer og måske kan du høre frøerne? Eller finde ud af, hvad istiden fandt på at gemme til dig. Men inden, må du først igennem et landskab hvor du kan klatre/gå på store sten og mindre klippestykker og måske møder du også en ko på vejen inden du finder istidens hemmelighed.
Det er vigtigt for os, at du hjælper os med at holde Aakirkeby Camping som en rolig campingplads. Det betyder, at man ikke behøver at råbe og når aftenen begynder slapper man af og hygger sig med familie og venner.