Cykeltips
Tips til turen
Man kan sige at Almindingen skiller det Bornholmske landskab
Nord og Øst er meget klippefyldt og har mange stejle bakker
Syd og Vest har et mere fladt landskab med mange strande
Som almindelig cyklist kører du ca. 10 kilometer i timen inkl. små pauser
Børn har brug for flere pauser og cykler ikke helt så stærkt
Benyt pauserne til at opleve stedet og et par strækøvelser
Drik meget vand og spis ofte, gerne frugt med lidt rugbrød til
Husk lidt toiletpapir og en pose, da der ikke altid er et toilet lige i nærheden
Nogle gange kommer der en herlig regn, så læg regntøjet øverst i tasken
Lav et par ekstra stræk øvelser når du ankommer til dit overnatningssted
Tips til Bagagen
Læs max 10-15 kg bagage på cyklen
Fordel bagagen så cyklen har ligevægt
Undgå rygsækken på ryggen når du cykler
Medbring en førstehjælpskasse til cyklerne samt kabelstrips
Medbring en lille førstehjælpskasse til dine medcyklister og dig selv
Husk cykelhjelm, cykelkort, solcreme og vandflasker
Tips til tur planlægningen
Cykler du rundt på Bornholm i skoleferien, er det en god ide lige at kontakte det næste forventede overnatningssted, det kunne jo være der ikke var plads
Tænk på, at langs kysten nord om Bornholm til omkring Gudhjem er den sejest cykelstrækning. Her møder du nogle rigtig stejle bakker og der er en hel del af dem.
Tjek cyklen grundigt før du starter dagens tur.
Lav klare cykelregler til børnene. Fx. at de skal stoppe på toppen af bakken, det kan være en stejl nedtur.
Kør nogle træningsture før du afholder din cykelferie
Lån et cykelkort over Bornholm på Biblioteket
Tjek cykeludstyret hos Dansk Cyklistforbund på www.dcf.dk