tirsdag, oktober 15, 2024

Bornholm|Camping|Aktiv ferie for hele familien|Campingpladsen hvor du slapper af

En lille og rolig plads. God til familier der ønsker nærvær og sammenvær. Centralt placeret til alle ferieoplevelserne på Bornholm

Vejen Frem

Aakirkeby Camping ligger lige uden for Aakirkeby i et roligt naturskønt fredet skovområde.  Når du ankommer til Aakirkeby Centrum er der skilte til campingpladsen.

Bus nr. 6 fra Rønne:  Kommer du med færgen til Rønne skal du med bus nr. 6. Bussen kører ca. 15 min. efter ankomst og holder til højre for udgangen. Turen tager ca. 30 minutter. Sig til chaufføren at du gerne vil af ved skiltet for campingpladsen/Dams på bakken på Nybyvej/Haregade – eller lige uden for byskiltet.

På Cykel fra Rønne:  Kommer du på Cykel fra Rønne kan du vælge den korteste vej ad rute 38 mod Nexø og Aakirkeby. Når du kommer til Aakirkeby møder du mange skilte mod Campingpladsen, men husk lige at dreje til højre i krydset efter kirken. Eller du kan vælge den lidt smukkere vej langs vandet og dreje til venstre når du møder vejskiltet til Aakirkeby ved Boderne Strand og det røde hus. Kystturen tager ca. 1,5 time.

I Bil fra Rønne:  Er du i bil fra Rønne kan du vælge den korteste vej ad rute 38 mod Nexø og Aakirkeby. Drej til højre i første kryds når du er kommet af færgen, så undgår du at komme gennem byen. Når du kommer til Aakirkeby møder du mange skilte mod Campingpladsen. Eller du kan vælge den lidt smukkere vej langs vandet og dreje til venstre når du møder vejskiltet til Aakirkeby ved Boderne Strand og det store røde hus. Kystturen tager ca. 25 minutter.

Med fly:  Kommer du med fly kan tage bussen eller bestille en taxa. Turen tager ca. 20 minutter til vor campingplads. Du kan finde tider og telefonnumre på lufthavnens hjemmeside Bornholms Lufthavn

Fra Allinge:  Kommer du fra Allinge og skal videre med bus er det sæsonbetonet hvilken vej der er den hurtigst og billigst. Er du på cykel, har du en pragtfuld tur i sigte. Der er cykelveje hele vejen, men den hurtigst rute er nok at følge hovedvejen via Klemensker. Er du i bil kan du kører over Klemensker eller Årsdale.

Bus nr. 6 fra Nexø:  Kommer du  fra Nexø skal du med bus nr. 6. Turen tager ca. 30 minutter. Sig til chaufføren at du gerne vil af ved skiltet for campingpladsen/Dams på bakken på Nybyvej/Haregade – eventuelt lige før for byskiltet.

På Cykel fra Nexø:  Kommer du på Cykel fra Nexø kan du vælge den korteste vej ad rute 38 mod Rønne og Aakirkeby. Eller du kan vælge cykelvejen rute nr. 21 der bringer dig gennem det kønne landskab. I stedet for at cykle helt ind til byen kan du vælge at dreje fra mod bilmuseet og til højre ned ad Nybyvej så ligger campingpladsen 500 m længere fremme. Cykelturen tager ca. 1,5 time.

I Bil fra Nexø:  Er du i bil fra Rønne kan du vælge den korteste vej ad rute 38 mod Nexø og Aakirkeby. Når du kommer til Aakirkeby møder du mange skilte mod Campingpladsen. Eller du kan vælge den lidt smukkere vej langs vandet og dreje af til venstre når du møder vejskiltet til Aakirkeby ved Boderne strand. Køreturen tager ca. 25 minutter.